Endnu en nat alene!
Det gør ondt helt inde i sjælen.
Min pude er gennemvædet af tårer. Mine tårer!
Jeg græder af savn.
Jeg savner dig, som jeg aldrig har savnet før.
Jeg elsker dig, som jeg aldrig har elsket før.
Vi skulle have været sammen lige nu.
Vi skulle have ligget arm i arm,
kysset hinanden,
rørt ved hinanden,
og elsket hinanden.
Det her gør mig sindsyg.
Jeg kan ikke engang ringe og høre din stemme,
der siger, at du elsker mig.
Jeg savner dine nysgerrige hænder
overalt på min krop,
dine varme kys,
dine arme der krammer mig,
som frygtede de at miste mig.
Det jeg elsker allerhøjst,
er blevet revet væk fra mig.
Nu er der ikke andet end et stort tomrum.
Din plads!
Intet andet kan fylde det ud,
for intet er fulkomment.
Kun dig!
Skrevet d.
21. april 2006, 00:56
×
0
×
0
×
0