Når en drøm knækker,
og mit hjerte går i stå,
så ved jeg, at enden er nær.
Mørket omslutter mig,
og kulden sårer mig dybt.
Du, som skulle være min bedste ven,
Du, som skulle hjælpe mig i nøden,
Du svigtede og fejlede.
Jeg mærker døden.
Den venter utålmodigt.
Den sidder i mit hjerte,
og giver mig kun smerte.
Åh, hvis bare en ville komme,
Hvis bare en ville redde mig fra dybet.
Hvis nu bare...
Jeg tænker på mit liv.
På hvor selvisk jeg var,
på hvor godt det hele så ud til at være.
Nu ligger jeg her, uden veninder,
og døden står på lur.
Jeg beder den om a skåne mig,
men jeg mener det ikke.
Smerten er for stor.
Jeg tænker på mit hjertes udkårne,
min prins.
Ikke engang han kunne komme.
Svigtet af alle bortset fra mine forældre, men døden var nådesløs.
De blev brutalt revet fra mig, væk er de nu.
Det hele er så uretfærdigt, men jeg må kæmpe lige til det sidste.
Nu er det sidste dag,
døden nægter at vente mere.
Jeg har taget mig en beslutning,
Jeg vil aldrig blive set mere i denne verden.
Skrevet d.
16. april 2006, 23:47
×
0
×
0
×
0