Savnets navn står skrevet
på væggen bag min ryg.
Når jeg vender mig om
ser jeg tydelig den skrift
der står over det billede
hvor Amor skyder Eva
lige før hun lod sig friste.
Mens Adam står bag busken
og ser på den smukke kvinde
der bevæger sig elegant
over det bløde græs.
Kigger igen på ordet
over rammens kant.
Grubler over dens mening
da en åbenbaring viser sig.
For uanset hvor eller hvornår
så kan alle læse ordet
på den sjæltomme væg.
Uanset hvilken sorg,
hvilken smerte,
så står det der på væggen.
Lige foran næsen på dig.
Skrevet d.
12. april 2006, 01:31
×
0
×
0
×
0