Sætter mig ned.
Rejser mig op.
Sætter mig ned igen.
Gemmer hænderne i ansigtet.
Ryster.
Græder ikke.
Trækker vejret febrilsk.
Prøver at få pulsen ned.
Vil tage det roligt.
Men pulsen stiger og stiger.
Rejser mig op, sætter mig ned, rejser mig op.
Falder på knæ.
Banker i gulvet.
Nu kommer tårerne.
Hulker.
Skriger. Uden lyd.
Spænder i hele kroppen.
Sidder på gulvet.
Vipper frem og tilbage.
Stadig febrilsk åndedræt.
Tårer triller.
Chok.
Du er væk.
Jeg er efterladt
af dig,
min allerkæreste skat.
Skrevet d.
6. april 2006, 00:32
×
0
×
0
×
0