Til dig, min sommervind.
Til dig, som dukkede op fra kulden.
Til dig, som fik mig tøet op.
Til dig, som tog sig af mig.
Til dig, som smøg sig omkring mig.
Til dig, som kom med blå himmel og lammeskyer.
Til dig, som fik mig til at leve.
Til dig, som lærte mig at danse på bare tæer.
Til dig, som lærte mig at elske.
Til dig, som viste mig lyset.
Til dig, som jeg blev fortrolig med.
Til dig, som blev min bedste ven.
Til dig, der formåede at vække mig, siger jeg tak.
Men vinterstormen kom og rev det hele bort og der er atter bare koldt og mørkt, og varmen varede alt for kort.
Jeg ønsker og skriver dette med småt
og håber at alt engang kan blive godt.
Så livet kan få en mening for mig.
Du pludselig forsvandt din vej
og glemte alt om mig.
Min kære Sommervind.
Men jeg ønsker inderligt at du har det godt hvor du nu er kommet hen, og at du der kan få dig en ny bedste ven.
Skrevet d.
4. april 2006, 00:44
×
0
×
0
×
0