Jeg for forstår det ikke.
Hvorfor skulle det lige ske for mig mig?
Hvorfor skal jeg være så uheldig?
I starten troede jeg min fremtid var ødelagt.
Da jeg lige havde fået den anden blodprop -
Troede jeg at jeg var dømt til et liv i kørestol
da jeg overhoved ingen kontakt havde til mine ben.
Men efterhånden .
Efterhånden, gik det op for mig - jeg stadig var ”stående.”
Efter tre dage
så kunne jeg gå.
Dog ikke perfekt.
Vaklende og meget usikkert -
men den følelse, følelsen af at rejse sig fra kørestolen
- den følelse er ubeskrivelig!
Skrevet d.
23. februar 2006, 12:02
×
0
×
0
×
0