Skal, skal ikke

Skal, skal ikke?
Tør jeg overhovedet?
Vil jeg egentlig?

Jeg er så bange.
Bange for din rektion
på det jeg vil sige.

Jeg har sådan lyst til
at fortælle dig det hele.
Uden omsvøb og frygt.

Jeg ved jeg kan
ødelægge meget.
Alt for meget.

Skal jeg tage hensyn
til hende eller
blot mig selv?

Måske er det faktisk
alt forsent at gøre
noget ved det nu.

Det er forsent
og jeg har haft
min chance.

Jeg lod den forpasse
men ville sådan ønske
jeg kunne gå tilbage.

Jeg ønsker ikke at
ødelægge noget men
hvad med min egen lykke?

Måske skulle jeg bare
tage mig sammen
og snakke med dig.

Jeg er i vildrede og
tør ikke rigtig, så jeg
vil blot lade tiden gå.

Jeg håber en dag
du kommer igen
og vil have mig.