Jeg rækker mine grene ud
- op mod fuglene
- blot en bagatel.
Tankespind kryber ud i hvælvet
til den rungende tavshed.
Længes du efter min stemme,
på stjernekolde nætter,
hvor jeg strækker mine grene
for at røre ved dig?
Blot en mindre detalje
- en undseelig forseelse.
Tilgiv de tåbelige håb,
når jeg strækker mine grene
op mod fuglene.
Blot en mindre fejltagelse.
Kun naive drømme.
På stjernekolde nætter,
hvor du rører ved mig
Skrevet d.
14. januar 2006, 02:50
×
0
×
0
×
0