Hvorfor mig?

Hun er kold, glemt, forladt.
Alt betyder intet og intet betyder alt.
Hvem bryder sig om hvad hun føler, og tænker?
Ingen kan se hvor forfærdeligt hun har det indeni.
Hvor meget smerte, hvor mange tårer.
Hvor ofte hun skriger inde i sig selv om hjælp.
Hvor mange tanker der går gennem, hendes ellers
så rolige hoved. Ingen kan høre den stemme der taler til hende, inden i hendes hoved. Det er kun hende der kan høre. Kun hende der skal høre den. Kun hende der skal adlyde den. Hun kæmper for at komme igennem alt det onde, der har lagt sig som en tåge omkring hendes ellers så gode og varme hjerte. Hun skærer i sig selv. Dybere og dybere for hver gang. for hver en tåre,
for hver en skuffelse hendes knuste hjerte kan klemme ud. Hun var ellers så stærk. Så glad. Så perfekt. Så lykkelig.
Dem der passede på hende blev onde. De kan sikkert stadig ikke se det. Se det onde, de gjorde mod hende, den uskyldige.
Hvad er der så tilbage? En lille pige. Uden smil, med et knust hjerte. Knuste drømme. Ingen selvtillid og ingen at stole på.
Selvtilliden som pludselig forsvandt, som ved et trylleslag.
Hun er så ulykkelig og ødelagt at hun må græde sig selv i søvn hver aften. Hun kan ikke finde meningen med hverken det ene eller det andet. Hun kan ikke koncentrere sig.
Der er så meget at holde styr på. Blod er hendes eneste trøst.
Det føltes varmt. det føltes på en eller anden syg måde, som liv.
Det er varmt, bevægende og den eneste ting hun selv kan kontrollere.
Det får hende til at føle sig stærk og i live. Men hvad er det for et liv?
En begyndelse til had, vrede og depression. Det er ikke et liv, men hvem skal fortælle hende det nu? Hun har ingen. hun er smadret indeni og er
for langt ude, til selv at kunne se det.

Hvad vil du? Kan jeg bruge det du siger, føler eller tænker? til andet end at få mit hjerte knust? Til andet end at blive ødelagt indeni?
Jeg er knust. Du har ødelagt mig, du ødelagde alt. Det hele havde været bedst, hvis jeg aldrig havde lært dig at kende.
- Undskyld. Mange gange undskyld..