Det er ikke altid nemt
det med livet, der er op og nedture.
Men på en eller andet måde
bliver dagene altid det man ser tilbage til
eller frem til.
Mit mørke sted findes kun et sted.
Min pulserende muskel er stedet hvor alt,
bliver slynget rundt og forvirrer mit syn.
Mine tanker, følelser, og selve livet.
Jeg ville ønske at man bare kunne
lade livet stå stille, og leve dagen.
For dagen er stadig kun det du har,
nu og her og intet andet. Giv mig dagen.
Giv mig lyset i dagen så alle mine tanker og
følelser er på ydersiden af mig.
Er så træt at mit hjerte det skal altid gøre
tingene værre eller mørkere end dagen og livet.
Kun er en tilværelse og ikke en oplevelse.
Skrevet d.
29. december 2005, 00:45
×
1
×
0
×
1
Det er bare så hårdt.
Kender følelserne af bare at stå alene med alle tankerne, det tror jeg de fleste af os gør. Det er svært at kommer videre til tider. Har du prøvet at snakke med nogen om det? Det hjælper ofte, at lade sig stole på en person, få snakket om tingene, få tømt sit hjerte og få snakket. Det hjalp meget for mig engang. For et par mrd siden var jeg også meget ked af det, og det var pga. jeg tænkte meget på fortiden, livet og det hele. Så mødte jeg min nuværende kæreste og har siden da ikke tænkt en eneste tanke over det, og har været glad i mine hverdage lige siden :-).
Det jeg prøver at sige er, det hjælper at man gør en indsats for at komme ud af sit eget sorte hul, hvis du forstår? / Jeg vil hjertens gerne snakke hvis du har brug for en at snakke med, eller evt brug for nogle råd?
Livet er Langt hårdede både fysisk og psykisk, hvis man ikke kommer ud af disse huller, og man bliver fanget for længe :(