Sorg og knuste drømme,
skyldes ind over mig som en bølje.
Lykkens dage endes endnu engang,
Fordi du igen har svigtet mig.
Min sjæl er døende og mit hjerte knust,
endnu engang har du vendt mig rykken.
Tilbage er kun mit hjertes skrig,
og mine sårede øjne.
Når jeg sidder tilbage alene og forladt,
i en tynd stråle fra fyldmånen.
Tænker jeg tilbage på den nat,
Den nat der ændrede alting.
Dit smil står så frisk i min erindring,
som om det var i går vi mødes sidst.
Men nu er der kun onde blikke tilbage,
og tårende på mine kinder.
Skrevet d.
18. december 2005, 21:03
×
1
×
0
×
0