Pigen,der ville være god

Et godt menneske

Pigen der ville være god
Havde gavmilde hænder
Et åbent imødekommende sind
Og styrken til at rumme
For alt hun gav
Blev hun stærk
Mærkede glæde og tilfredshed
Hendes sind var en blomst
Den var smuk og lyste i mørket
Og der blev taget imod
Tomme sjæle fik indhold
Og nye sjæle blomstrede op
Fra gold jord

Men pigen var sårbar
Skrøbelig og sart
Hun var som en sø
Der langsomt blev drænet
Det smukke ansigt
Krakelerede…som et maleri
Mørke skygger opslugte sindet
Og styrken forsvandt
Tilbage lå resterne af et ønske
Fra pigen der ville være god