En gang utro, altid utro?

Jeg er én gang blevet svigtet.
Svigtet af ham jeg elskede så højt.
Siden har jeg ikke kunnet stole på nogen
Det er forfærdeligt.
Jeg græder mig i søvn.
Jeg føler mig så alene.
Var jeg ikke god nok?
Hvorfor havde han ikke nok i mig?
Hvad gjorde jeg forkert?
Det eneste jeg gjorde.
Var jo at give ham al min kærlighed.
Intet andet.

Så ville han have en chance til.
Og det fik han.
Jeg har tilgivet ham.
Man kan godt tilgive.
Men kan kan aldrig glemme.
Det er dybt inde i mig.
Den smerte jeg følte da han svigtede mig.
Jeg vil altid huske det.

Nu er det snart et år siden det skete.
Men den dag i dag,
når han kigger mig i øjnene
og fortæller mig at han elsker mig
så tænker jeg:

Er det blot en løgn som før?

Hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på ham igen? Jeg elsker ham så inderligt højt, og føler at alt andet end at være sammen med ham ville være forkert. Men kan det passe at jeg skal gå rundt og ha det sådan her? Stadig græde mig i søvn om natten, fordi jeg er så bange for det ikke er mig han drømmer om? Ikke er mig han tænker på?
Ikke mig han elsker?

Hvad skal jeg gøre?