Ordene

Jeg håbede ordende kom hver gang du åbnede munden, jeg håbede det. Men de kom aldrig! Jeg havde ventet længe, de var ikke kommet? Vi havde været sammen 1 ½ år, de måtte snart komme! Alle de søde sms'er jeg skrev, al den følese jeg fik af glæde, borte? Forstod det ikke! Jeg fik aldrig noget igen for det jeg gav dig. Alt det opdagede jeg først EFTER du forlod mig.
Var du utro? Jeg fik tanken, men fik den hurtigt væk igen, og tænkte det ville aldrig ske. Men selvfølig, selvfølig sidder du der med min veninde og flirter. Jeg blev knust, mit hjerte blev hukket midt over, i tusinde stykker. Det jeg trode ALDRIG ville ske, skete selvfølig. Da jeg kom hjem løb jeg ind på mit værelse, helt smadret. Der lå jeg og græd og græd. Fuldstændig itu. Du var lige glad. Der først der fandt jeg ud af det hele! Du havde bare ladet mig være en af dine beundre, en af dem du har 14 af i klassen. Du havde kun svaret ja til at komme sammen for af have mig som beundrer! Du udnyttede mig, brugte mig som en slave. Nu sidder jeg her og venter faktisk stadig på ordende, jeg vil høre dem! Og jeg vil gerne se dig lide! Kun fordi du var så ond mod mig.
Jeg venter og venter på ordene;
Jeg elsker dig..