Hav det godt
siger du
Men hvad nu hvis jeg ikke vil
og bare har lyst til at have det skidt
og sidde alene i mørket
hulke og snøfte
over livets uransagelighed
For hvorfor skulle jeg lige møde dig
der går mig sådan på
og river mit hjerte fra hinanden
og sætter det sammen igen
For jeg tror jeg er forelsket
men jeg ved det ikke
men alligevel er det som
hver gang vi snakker
håber jeg at dine ord
tilsammen former
et ganske stille
og inderligt ja
Men sådan er det
når man tror man elsker
så jeg frygter dit svar
men håber på et kys
der måske venter på mig
langt væk fra alt og alle
og mørket og kulden
trygt i dine arme
og trygt hos dig
Skrevet d.
1. oktober 2005, 00:16
×
0
×
0
×
0