Mit forhold til min onde mor

Til min mor !

Kære mor..

Jeg sidder tit og lytter til noget sørgeligt musik, hvor tankerne går igennem mit hoved om dit forhold til familien, derfor har jeg valgt at skrive et personligt brev og håbe på at du sidder et sted her i verden og kan se hvad det er jeg skriver. Dagen den 16/7-01 glemmer jeg selvfølgelig aldrig, men alligevel et sted indeni mig selv vidste jeg at den skulle komme, havde bare aldrig forstillet mig at den allerede kom så hurtigt. Jeg synes ikke, at du har været fair overfor familien, har aldrig forstået hvordan din tanke om at drikke dig selv ihjel frem for at være sammen med familien kunne komme? i den tid af mit liv jeg kan huske, har der altid været fyldt med problemer, som har været svære at komme fri fra igen.. derfor har der aldrig været ro i hverdagen, - hele tiden var der en meget høj tone på.
Du begyndte at drikke, da jeg var i en meget tidlig alder, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke huske alt, hvad der er sket. Jeg har rigtig mange ubesvarede spørgsmål, som jeg rigtig gerne ville have haft svaret på, men det var bare ikke så let når du bar alle dine problemer indeni dig selv, - og ikke ville tage imod den hjælp, som vi alle forsøgte at give dig. Muren omkring dig, har været meget stor for familien, en mur vi aldrig har kunne bryde igennem.. vi havde adgang forbudt til dit liv !
Du lavede rigtig meget rod i familien, vi blev nødt til at tilkalde politiet, hvorefter du sørgede for at vi skulle bo oppe ved farmor i 14 dage , jeg var nødt til at fortælle veninderne om hvordan det kunne gå til - og jeg følte jeg meget flov, over at have en mor der behandlede sin børn og mand så ondskabsfuldt. Dig og far blev skilt, det ville have bedst indflydelse for familien – troede vi! Du flyttede op i en meget pæn lejelighed, hvor mormor så hjalp dig med at komme på plads, hun betalte rigtig meget for dig så du kunne begynde på at få dit normale liv igen, men du søgte de forkerte ”venner”, og du faldt i det forkerte hul igen og igen, så kunne vi begynde forfra igen , men du levede dit liv som du ville og som sagt vi stod bag den store mur og kunne intet gøre .
Vi havde tit aftalt at jeg skulle op og sove hos dig, men hver gang jeg kom efter skole var du så fuld at jeg ikke kunne holde ud at se på det ondskabsfulde ansigt, så jeg gik bare igen. sådan svigtede du mig igen og igen, så det blev desværre aldrig til noget med at jeg skulle sove hos dig.. Dagen kom hvor det var den 16/7-01, jeg blev vækket af far. Hvorefter han fortalte hvad der var sket , jeg blev selvfølgelig ked a det, nu havde jeg ingen mor , som kunne lave uro i familien, alt sammen ville blive noget helt andet så nu kunne jeg så begynde på at få det gode liv uden problemer..
Men mor, jeg savner dig rigtig meget inderst inde, er bare så ked a , at det kunne gå så galt som det gjorde, men som sagt jeg forstår ikke det der er sket så jeg skriver bare hvad jeg har oplevet med dig, og hvordan det har haft indflydelse på mit liv. Jeg tænker mig om i Hverdagen, især det der har med alkohol at gøre.. vil ikke ende i det forhold som dig, hvis jeg har de triste perioder snakker jeg med familien eller veninderne om det. jeg søger for at jeg kommer ud med de problemer som jeg har indeni mig selv. Så de altid kommer væk i tide!
Men mor du er her et sted i verden og vi ses på et tidspunkt, jeg ville bare lige skrive hvordan jeg har haft det i den tid hvor du lavede uro i familien. Jeg savner dig , selvom du har været som du har, du er min mor! Og det kan jeg aldrig lave om på inderst inde har jeg altid holdt meget af dig, det glemmer jeg bare engang i mellem…

Hilsen din yngste datter Rikke ..