Jeg har valgt at skrive mit sidste digt til min X kæreste nu.
Jeg skal komme ud med alle mine sidste følelser jeg har for ham, for det her er slut nu! Hans X kæreste har en mani om at hun kan får ham igen ved at hun taler med hendes ord, hun kan gøre et eller andet som gør at han falder i, igen, også går det ud over mig.
Han sagde han holdte af mig, og jeg betød så meget for ham nu, for det var mig og ham der var sammen , og ikke ham og hende. Han have virkelig ændre sig viste han, og han viste jeg var hans pige nu. Men det sluttede for hurtigt nu, for jeg ville have skrevet til han x kæreste at hun skulle holde sig væk fra ham,for ellers ville de bare vende tilbage til hinanden igen, da de har været sammen i 4 år, inden han fandt mig! Jeg gjorde det kun i en god mening, fordi jeg virkelig var forelsket i ham, og stadig er det, det er også derfor det er så svært at glemme ham bare fra den ene dag til den anden. Det gjorde for ondt at se på hun ALTID skulle snakked med ham, når jeg var sammen med ham, det gjorde og gør stadig ondt inde i mit knuste hjerte, at se ham såre mig igen, gør rigtigt ondt inde i, så jeg færdig til tårer. Han har vist min den pige jeg ikke selv vidste jeg var, han har givet mig så meget, og prøvede virkelig at give tilbage, det bedste jeg kunne. vi har haft vores opturer og nedturer, men det der der jo i et forhold. Men den dreng kan bare ikke komme videre, når hans x kæreste står i vegen for ham, og bremser ham. Det er ikke den måde man kommer videre på, men det forstår hun og han åbenbart ikke.
jeg holder så meget at ham, så jeg græder når jeg tænker på ham, og jeg ved godt han har ødelagt mig så meget nu, at det gør ondt, men han betyder stadig noget helt specielt for mig, han er en dejlig dreng, men han har det bare svært ved at komme videre, man kan kun komme videre hvis man selv vil give det en chance.
Men ville han virkelig det ?
jeg opgav alt for ham, og indpassede mig på hans niveau, så bedst som mulligt for hans og min skyld. Fordi jeg virkelig elskede den dreng at hele mit hjerte. Så stiller jeg spørgsmålet til mig selv:
Har jeg virkelig fortjent dette ?
At et andet menneske jeg gav så meget kærelighed, repekt og tillid til, kan ødelægge mig så meget. Det er slet ikke fair, og på den måde han gjorde det forbi var " det slut, farvel" jeg græder og græder, fordi jeg ikke kan glemme ham, det er så svært det hele, men der er jo heller ingen der har sagt kærlighed skal være nemt!? Den først tid efter han gik fra mig er selvfølgelig svært, og jeg vil da helt klare lukke mine inde, jeg er ødelagt psykisk men ikk fysisk, jeg prøver virkelig at glemme ham, og hans ord, men det er så svært, hvordan kan man glemme en del af sit liv pludselig når det hele er SLUT! jeg har lært af det her, hvordan jeg nu skal gribe ind, jeg kan mærke når grænsen er nået, og ved hvornår jeg skal sige STOP. jeg skal gøre hva jeg vil og ikke hva andre syntes jeg skal.Finder jeg mon en fyr nu, efter alt dette her? jeg skal og vil ikke have andre end ham, siger jeg nu, men jeg skal nok komme mig, det siger alle, også ham. Men det tager tid, og jeg vil tage alt den jeg selv behøver, så jeg ligeglad med at andre syntes det går for langsomt, det mit liv, mig der skal leve det.
Elsker dig for altid kenneth <3
Skrevet d.
14. september 2005, 11:43
×
0
×
0
×
0