Det er aften, jeg græder, og tankerne farede rundt i hovedet på mig. Alt den snak
om hvad folk gør mod hinanden, gør mig bange. Jeg have ikke lyst til at se ham
rende med en anden pige, og bare lade mig står der. Jeg stolede på ham, og have
tillid til ham, lagde mit liv i hans hænder, og tanken om at det ville slippe
op, ville være frygtelig. Det ville være jordens undergang, jeg ville miste for
meget her i livet, en ALT for stor del. Vil aldrig kun se ham i øjnene igen,
hvis han render med en anden, jeg vil græde så ALLE kunne høre det, og vil
ikke stoppe igen! Ville aldrig kunne gå forbi hans lejlighed, kig op til hans vindue der stod på klem. Jeg ville græde hver gang.
Så heller lukke mig inde på mit værelse og spille den sange som mindede mig om
ham, ligge og lyt til den, tænke på de gode tider og de dejlige ting vi have
lavet sammen. Ville lukke mine øjne og dufte til min bluse, der dufte at dig skat.
Men hvor var er nu? Ved jeg over hovedet hvor jeg
har ham henne? Kunne det være rigtigt at jeg skulle blive så jaloux over det
her, kunne det virkelig være rigtigt? Ja, det ville, for den dreng har
virkelig givet mig kærlighed har gjort mig til den person jeg ikke vidste jeg
have i mig, men som nu kom frem! Hvorfor er det også bare lige mig al det her
skulle ske for? Hvorfor er det folk prøver og gøre mig jaloux, når de ved det
lykkes, de kunne gøre det på anden måde, men når de begynder og "lege" med ham jeg elsker,
bliver jeg ked af det og har bare ikke lyst til noget mere! Hvorfor er det folk
ikke kan se det? Er det virkelig kun mig? Det kan ikke været rigtigt at jeg
græder mig halt i døden hver gang jeg skændes med ham, på grund af jeg fortæller det de andre har gang i? Men alligevel forstår
vi hinanden inderste ind! Selvom det er meget svært og forstå. Hver gang jeg
er ked af det er han hos mig, og trøster mig så jeg kan komme op hvor jeg var
før! Jeg har aldrig kunne lægge mit liv i andres hænder, men med ham er det
noget særligt, noget helt specielt! Ingen andre fyre har fået mit hjerte til
at så meget som ham har, har aldrig kunne stole så meget på en før, som jeg kan med ham nu! Men jeg har ikke lyst til det skal ende her, NEJ SLET IKKE, vi har snakket om
det her med mig og ham, og selvfølgelig kommer vi til at have et forhold igen. Han ved at det er skæbnen der har ført os sammen.
Skrevet d.
9. september 2005, 15:57
×
0
×
0
×
0