Tænk at jeg skulle blive så forelsket i en mand så langt væk
han har fine rynker
de smiler omkring hans dejlige øjne
hans smil får mig til at smelte
hans hænder - opheder min krop
jeg stritter slet ikke imod
den unge pige kommer op i mig
Vi blev gift i en romantisk kirke
Jeg havde prøvet det før - det havde
han ikke
vi var lykkelige da vi stod ved kirkens alter
med vores hænder i hinandens
sagde ja - med overbevisende stemmer
orglet brusede - der var tavshed - eftertænksomhed
Snart er det første dejlige år gået som mand og kone
vores sjæle er blevet et
vores latter flettet ind i hinandens vores kærlighed er vokset
Vi lever i nuet er begge bevidste om livets horisont
ligeglade om dørkarmen er brun eller hvid
den gør os ikke lykkelige
men det gør vores nærhed og vores kærlighed
jeg tror aldrig den vil dø
Jeg elsker dig overalt
Skrevet d.
6. september 2005, 00:16
×
0
×
0
×
0