Perfekt pige , Perfekt maske ?

Min sjæl er mørk som natten.
Min stræbben efter popularitet,
har fordærvet den.
På grund af min sure blik,
gik de andre fra mig.
De log mig altid stå alene.
Eller det troede jeg de gjorde,
for i virkeligheden havde jeg venner.
Men de var tabere uden kærester,
så jeg så igennem dem og ignorerede,
at de bad om mit selvskab og venskab.
De var ikke gode nok til mig.
Jeg ville have det bedste, men det kunne jeg ikke.
For jeg var selv en taber, en nørd.
Og jeg blev altid sur på andre,
Hvis de gjorde det mindste.
Så de gad ikke bruge tid på mig.
Da jeg virkelig troede at alle hadede mig,
blev min fasade vred og snerrende.
Indeni var jeg bare såret,
men det vidste ingen.
Senere fandt jeg ud af at ingen kunne lide mit sure ansigt,
Så jeg tog en glad "maske" på for at få venner.
Og det virkede, jeg så glad ud.
Og jeg fik mange venner, og en dejlig kæreste.
Men problemerne er begyndt at lyse igennem mansken.
Jeg har det nu så dårligt med mig selv,
at jeg ikk kan beholde den på hele tiden.
Og det skræmmer virkelig mine omgivelser,
når jeg først sidder og tuder,
og så lige bagefter er lalleglad?
Min kæreste tror det er ham der er noget galt med,
men det er mig, og kun mig!
Ingen andre kan forstå hvorfor jeg har det dårligt,
for det er meste er faktisk godt i øjeblikket.
Men alligevel føler jeg at jeg ikke er god nok?
Jeg er en af de bedste til alle fag,
men jeg vil ikk have andet end 13 taller?
Jeg har en dejlig kæreste som tilgiver alt,
men jeg tror ikke på hans følelser?
Jeg har mange gode veninder,
men jeg føler de lyver for mig?
Jeg er først lige begyndt at fortæller om mig maske,
for jeg ser den først selv nu.
Jeg tror at jeg ved at bruge min maske,
skubber folk væk.
Men hvis jeg tager den af for altid,
er jeg bange for at de ikke kan lide det der er under den!?