Jeg har vrede indeni,
men kan ikke samle mod til at få den ud
Jeg har frygt indeni, men tør ikke vise den
Jeg har så meget jeg vil give, men der er ingen til at tage imod.
Jeg har grædt mange tårer,
ligget søvnløs om natten
Tænkt tingene igennem,
men har svært ved at finde en løsning
Jeg har et savn indeni,
som jeg ikke ved hvordan jeg skal erstatte
Jeg søger forgæves efter kærlighed, men render konstant
mod muren for enden
Jeg har en følelse af at
alle er imod mig,
selvom de vil mit bedste
Jeg prøver at være stærk
dækker vreden og sorgen med facader,
men alle kan jo se
at jeg har det ad helvedes til
Livet ville være nemmere
hvis jeg ikke var her,
jeg kan ikke se nogen ende
på alle sorger og bekymringer
Men jeg har troen på livet,
håbet om at alt bliver godt igen
Jeg skal bare lige finde enden af rebet, så jeg kan hive mig op igen.
Skrevet d.
16. august 2005, 14:46
×
3
×
0
×
3
Kender ikke kun situationen, men også din måde at tænke på godt.
På den ene side og så den anden.....
Det gør ondt at være den der er magtesløs,den der står tilbage, men hvorfor når vi inderst inde godt ved at vi er stærke og bare lige skal finde rebet.
At turde vise tillid, gør os sårbare,når man står tilbage. Men at turde vise tillid er en styrke.