Kun eks, ikke ven?

Jeg holder ikke til at læse brevene og digtet fra dig. Det bringer minder frem i mig. Minder jeg bare helst skal glemme, men dér kommer mit hjerte i klemme. Jeg ved det aldrig bliver os igen, og det er nok også det bedste når jeg tænker derhen. Men det at du ingen gang min ven vil være, er svært for mine følelser at bære. Husk på at du var min største kærlighed, så da det var slut var jeg mere end ked, Jeg elsker ikke dig mere, da det var forbi var mit hjerte skåret af 13 leer. Men det smeltede sammen igen og er hos en anden nu. Men alligevel vil jeg aldrig glemme dig. Hvis du ikke ved hvor meget jeg måtte og stadig må lide, så er det på tide at du lytter til mig og får det at vide. Ingen gang tør jeg prøve at kontakte dig. Fordi jeg er bange for du vil tænke 'lad mig nu være' om mig. Jeg vil hverken have dig tilbage, eller i dine nye kærlighedsliv snage. Jeg vil bare ha' dig som en af mine nærmeste venner. Du er en af dem der mig allerbedst kender. Men du vil åbenbart bare ikke forstå. Vil du helt ærligt bare ha' mig til at ud af dit liv gå? Jeg sidder her på sengen og hører 'bad day', den får mig til at tænke og jeg har det faktisk ikke okay. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg prøver altid at holde min tristhed tilbage og mine øjne tøre. Skal jeg virkelig bare give op, og acceptere det før jeg gør skade på min krop? Hvorfor kan du ikke bare f*cking forstå hvor meget du betyder? Jeg har det så svært, svære end det lyder. Jeg kan ikke lade vær at fælde tårer i nattens mørke. Takket være dig udrydder jeg al tørke. Det har taget meget hårdere på mig end jeg nogensinde havde regnet med. Det er gået så meget for vidt at jeg nu tvivler på kærlighed. Jeg kan lige pludselig ikke læse mine følelser så godt mere, og lige nu har jeg så mange forskellige og flere. Jeg bliver nød til at få en ende på det her, for jeg kan virkelig ikke klare det mer'!