Skrevet d. 17. juli 2005, 22:32 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 0 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 0

Syndig

Avatar af Sarewen
Søger det jeg inderst inde har mistet
Holder tårerene for mig selv, alene
Hende der viser sine følelser til alle
Holder dem nu tæt til kroppen som livet

Ved at det jeg gør er forkert hele vejen
Alligevel tager jeg aldrig konsekvensen
Flygter som en skræmt mus bort, helt alene
Kan ikke se det, ville ikke se mine fejl

Og dog ved jeg at jeg har så mange af dem
Store fejl der kan mærkes og ses som spejle

Byrden af hvad jeg burde have gjort er tung
Men jeg bærer min smerte som en straf
Straffen for alt jeg ikke ønskede at ændre
De mennesker jeg vendte ryggen til igen og igen...
Avatar af Tanken d. 28. juli 2005, 14:09
Et spørgsmål der dukkede op da jeg læste det: Hvad har du oplevet, siden det digt blev til ? Det er smukt, og der er en dybere mening med det. Godt skrevet
Avatar af Sarewen d. 29. juli 2005, 20:48
Tak..

Digtet kom sig af at jeg var tvunget til at slutte kontakten til min far, pga. hans nyeste kone. Derudover havde jeg en svær tid med min familie. Mistede flere af dem. Og så blev digtet ligesom min måde at komme af med frustrationen.