Skrevet d. 7. juli 2005, 02:00 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 0 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 0

Tavshed

Inde i mit stille sind
Siver smerten langsomt ind

Jeg klarer den alene - uden andre
Føler ikke de skal bebyrdes med mine tanker

Jeg prøver at undertrykke de negative ting i livet
Og i stedet sætte pris på det andre tager for givet

Men det er svært når man holder ting fra sine venner
så kan man være sikker på at smerten ikke ender

Jeg vil ikke være tavs mere - vil tale om de ting der går mig på
Vil dele dem med folk der kan forstå

Jeg starter herinde det er den nemme vej
Men vil os fortælle alle mine venner livet ikke altid er en leg

Der er ingenting galt med den jeg er
Jeg ønsker intet andet end godt for dem jeg ser

Men er lige så stille blevet træt af al den vrede
man møder når man begiver sig ud på en gade

Frygter mennesker der vil mig ondt
det kan umuligt være sundt

Igennem dette digt har jeg nu prøvet at forklare
Hvordan det er at vokse op "uden" far

Min far er ikke ond på nogen måde
Jeg elsker ham, men hans fraværenhed er for mig en gåde

Han er en dejlig og kærlig mand
Men somme tider, ville jeg ønske han kun drak vand

Jeg har verdens bedste kæreste og venner
Dem håber jeg, jeg aldrig glemmer

Og far, jeg ved du kan klare dig
men kvit cigaretterne, astma er ingen leg

Og det ville være trist hvis ikke mine kommende børn skulle lære at kende dig
Blot fordi du skulle ryge, drikke og tro livet blot er leg


Til sidst vil jeg sige til alle jer der i mørket famler
Tal med nogen før i mod væggen ramler

"Ytringer fra hjertet"