Inde i mit stille sind
Siver smerten langsomt ind
Jeg klarer den alene - uden andre
Føler ikke de skal bebyrdes med mine tanker
Jeg prøver at undertrykke de negative ting i livet
Og i stedet sætte pris på det andre tager for givet
Men det er svært når man holder ting fra sine venner
så kan man være sikker på at smerten ikke ender
Jeg vil ikke være tavs mere - vil tale om de ting der går mig på
Vil dele dem med folk der kan forstå
Jeg starter herinde det er den nemme vej
Men vil os fortælle alle mine venner livet ikke altid er en leg
Der er ingenting galt med den jeg er
Jeg ønsker intet andet end godt for dem jeg ser
Men er lige så stille blevet træt af al den vrede
man møder når man begiver sig ud på en gade
Frygter mennesker der vil mig ondt
det kan umuligt være sundt
Igennem dette digt har jeg nu prøvet at forklare
Hvordan det er at vokse op "uden" far
Min far er ikke ond på nogen måde
Jeg elsker ham, men hans fraværenhed er for mig en gåde
Han er en dejlig og kærlig mand
Men somme tider, ville jeg ønske han kun drak vand
Jeg har verdens bedste kæreste og venner
Dem håber jeg, jeg aldrig glemmer
Og far, jeg ved du kan klare dig
men kvit cigaretterne, astma er ingen leg
Og det ville være trist hvis ikke mine kommende børn skulle lære at kende dig
Blot fordi du skulle ryge, drikke og tro livet blot er leg
Til sidst vil jeg sige til alle jer der i mørket famler
Tal med nogen før i mod væggen ramler
"Ytringer fra hjertet"
Skrevet d.
7. juli 2005, 02:00
×
0
×
0
×
0