Det havde regnet.
Hun havde vinden i håret, som en kølig brise på en varm sommerdag.
Let og hurtigt, løb hun ned af de smalle skovstiger.
Hun kunne hører sin egen vejrtrækning,
hurtig og urolig.
Hun kunne også hører hendes fødder slå mod den våde skovbund.
Det var hendes liv.
Lidenskaben der førte hende.
Hurtigere, pres dig selv, hvad kan du holde til?
Hendes hjerte brandte for det.
Hun elskede det.
Hun var i en anden verden.
Et andet sted.
Et andet tidspunkt.
Skrevet d.
26. juni 2005, 23:44
×
0
×
0
×
0