Med ét går min verden itu
Falder om mine øre
Rummet mørkner i samme nu
Jeg kan hverken se eller høre
Jeg falder og falder
I et stort sort hul
Tårer ned fra himlen daler
Min verden ligger kold og gold
Smerten fylder min hals
Jeg har lyst til at skrige
Slukket er hver en sans
Jeg mærker kulden snige
Kvæler mig langsomt indefra
Kan ikke få luft
Jeg græder, men intet svar
Er forladt af al fornuft
Så meget smerte
Jeg kan den ikke rumme
Flået itu er mit hjerte
Tankerne er tomme
Helt alene med min smerte
Lever uden at leve
Tom og uden hjerte
Tankerne svæve
Med ét bliver jeg gal
Raseri bryder ud af min krop
Skriger ud i den tomme sal
Hvorefter jeg ånder op
Det nytter ikke
Intet bliver det samme
Sorgen er ikke til at rykke
Vil forevigt bevare sin dunkle flamme
Skrevet d.
1. oktober 2001, 23:28
×
0
×
0
×
0