Jeg åbner min bog i livet og vinden blæser alle mine minder omkring.
Jeg tænker på dig, hvorfor er du her ikke mer.
Jeg har brug for dine knus,
dine varme ord når jeg har brug for lidt trøst,
jeg længes efter at høre dit hjerte slå.
Din latter og sommerdage på stranden.
Alt skulle gå så stærkt.
Hvordan skulle jeg få tid til at lære dig at kende.
Jeg husker dig, ja jeg gør men hvad med alt det der aldrig blev sagt.
Hvad med alt det jeg vil spørge dig om.
Jeg savner dig sku og det var så hårdt at skulle sige farvel til dig.
For hvad gør jeg nu når jeg føler mig alene og har ondt af mig selv.
Hvem skal give mig det spark bagi, så jeg kan blive ved.
Leve hvordan kan jeg fortsætte med at leve nu, bare fordi jeg skal.
Jeg græder over dig jeg ville så gerne kunne høre din stemme, en eneste gang mer.
Farvel min kære, elsker dig så meget og jeg må tro på at vi ses igen,
den dag bladene i min bog er blevet revet væk af vinden.
Vinden som sagte blæste dit liv ud
Skrevet d.
14. september 2001, 16:53
×
1
×
0
×
1
knus fra :) mig
*SMUKT*
De bedste tanker Venter!