Evigt, og måske altid

Til evigheden rinder ud
Når solens stråler falmer
Måske en dag
Måske i morgen
Det vil stå uklart
Til evigeheden rinder ud
og solen falmer

Vigtigts af alt er du
Hvor vigtig er jeg mon?
Lidt i dag
en smule i morgen
snart vil jeg være glemt
For vigtigst af alt er du,
men jeg? Mon dog!

Kyssene de falmer snart
berøringerne er væk
ikke mere i dag
slet ikke i morgen
til evigheden er du en andens
Falmet er alle kyssene
berøringerne har jeg glemt.