Jeg bar engang en maske,
den gav mig tryghed,
min egen maske,
kun jeg bar den
og hvidste hvad den indbar.
Med den ku jeg prælle,
visse mig frem,
med den var jeg stærk,
med den var jeg elsket.
Bag denne maske,
gemte sig en lille pige.
en pige der blot søgte!
kærlighed og tryghed var,
hvad hun søgte!!
Med masken på var de fundet.
men det var engang for længe siden,
nu det hele væk.
Med masken på fandt hun,
en veninde som vidste sig og være,
den værste fjende.
vi gav hinanden alt,
men det tog hun me sig.
da hun gang på gang
stak en kniv i mit hjertet!
kærligheden troede jeg også
jeg havde oplevet, men ved ik længere.
Hvad var det egentlig?!
det ku umulig have været kærlighed.
den kærlighed jeg havde var fundet af min maske. han elsked min maske.
men han kendte ikke den rigig jeg.
hvad der gemte sig bag den maske.
Jeg har altid været bange for at smide dig væk, min kære maske.
du gav mig styrke og mod.
smed dig væk men du kom altid tilbage!!
nu det nok, ud med det hele.
jeg har fået nok,
kan ikke blive ved
med at lege dene leg,
for ingen gider mere..
jeg må være stærk og holde mig væk.
fra dig, dig, dig og også dig!!
Farvel mit gamle jeg, og kom ej tilbage til mig!!
Skrevet d.
14. maj 2005, 01:44
×
0
×
0
×
0