Der var tidspunkter hvor jeg ikke ville,
tidspunkter hvor jeg manglede mod,
tidspunkter hvor jeg hellere havde slugt en pille,
tidspunkter hvor jeg ikke forstod.
Der var tidspunkter hvor jeg ikke ville holde i hånd,
tidspunkter hvor jeg fik dig til at græde,
tidspunkter hvor jeg knak nogle bånd,
tidspunkter hvor du måtte mærke min vrede.
Der var tidspunkter hvor mit temperament var umuligt at redde,
tidspunkter hvor jeg ikke var sød ved dig,
tidspunkter hvor jeg præcis vidste, hvor at træde,
nu er tidspunktet inde hvor jeg må spørge, kan du tilgive mig?
Mit sind og hjerte er hos dig, men resten af mig ligger her,
hvor jeg dog end kigger, så er du det eneste jeg ser,
I mine tanker er du stadig, som stod du lige dér,
i mit forskruede sind er en frygt for at jeg aldrig skal se dig mér,
så længe mit betændte hjerte vil banke, skal du vide at jeg bé'r.
Jeg længes så frygteligt efter tidspunkter med dig.
Skrevet d.
24. marts 2005, 20:59
×
1
×
0
×
1