Jeg gik i denne klasse.
Jeg følte mig alene hver evig eneste dag.
Mobbet, drillet, gjort nar af
Jeg havde det elendigt.
De puttede endda nåle i min siddepude
Rottede sig sammen mod mig
Og jeg havde ingen ved min side.
Ingen..
Min mor lyttede ikke til mig.
Min far var ligeglad.
Men min søster hjalp mig.
Hun hentede mig hver dag efter skole
Hun bekymrede sig om mig.
Og det gav mig varme indeni.
En person som holdt af mig.
En dag begyndte en af pigerne at snakke til mig.
Hun var sød og rar
Men hun prøvede at finde en person i mig
Som ikke findes.
En person fuld af had og modstand.
Hun kunne ikke lide mig som jeg var.
Som jeg var tvunget til at være.
Jeg øgede ikke at gøre modstand
Jeg vidste at det ikke ville hjælpe
De hadede mig alle sammen.
Kunne ikke lide mig som jeg var.
Jeg skiftede skole og jeg fik det meget bedre.
Jeg blev taget imod som var jeg Gud selv
Fandt ud af at venner nyttede
De støttede en når man var nede.
Fyldte ens hverdag med glæde og tryghed.
Og for første gang i mit liv,
Var jeg lykkelig.
Skrevet d.
21. marts 2005, 19:23
×
0
×
0
×
0