Facer i kærlighed...
Et frø i jorden,
Spirrende og levende,
Folder sig ud, åbent.
Blide regndråber falder,
Ingen skade sket,
Dryppende daler de af.
Skyerne forsvinder,
Bladene udfoldes sårbart,
Smukkere end nogensinde.
Beundret af mennesket,
Stolt, blafrer blomsten med bladene
Stilhed før stormen.
Saften udtørres skridt for skridt,
Livet suges ud,
Kæmper til det sidste.
Farverne og sjælen mister kuløren,
Forsvinder fortvivlet mod himmel
Folder sig sammen, lukket.
Skrevet d.
19. marts 2005, 17:40
×
1
×
0
×
1