Drømmen

Jeg drømte om at få håbet tilbage,
håbet der betød så ufatteligt meget,
håbet der gir en lysten..
Jeg forelskede mig, og fik revet mit hjerte ud, mit hjerte som ellers ingen kunne tage fra mig, jeg smilede når du så på mig, smilede og græd når jeg tænkte på dig, nu græder jeg kun, du lærte mig at kærlighed er dumt, du viste mig vært fald vejen til at synke dybt, jeg finder ikke mit hjerte igen, jeg har ledt og ledt, men finder det aldrig, lærte at jeg skulle følge mit hjerte, men hvordan kan jeg det når det er borte som nu?
Jeg kan ikke mundres op, jeg græder dag og nat, jeg holder det ikke længere ud, jeg er så forelsket, men mit hjerte fik en lighed som en blomst, blev taget op, og da den ikke længere var intressant blev den trådt på og smidt i vandet, mit hjerte var sårbart, men nu er jeg blot tom inden i, og ønsker kun han for de samme følelser for mig, vi er sammen, men føler det kun er mig der gir noget til vores forhold.. jeg dur ikke til det her mere, du virkelig ikke til det, mit ansigt er opsvulmet af tåre, mine øjne er røde, lige som mit hjerte var, men nu er det borte :'(