Forvirring

FØRSTE DEL

Du er som tusinde metaforer i et enkelt ord. Du skræmmer mig ofte. Det er ikke så forfærdeligt, når vi taler. Jeg forstår at gøre et hvert provokerende og chokerende emne trivielt. Når du ser, bliver det hele dog mærkeligt og tåget. Alt vil være omvendt og mine fødder sidder fast på hovedet. Jeg er nok lidt forelsket i dit spejlbilled af mig.

ANDEN DEL

Som oftest skal du blive
i aften og i nat
giv mig hvad kun du kan give
tryl mig væk i sorte hat

Men lyset brænder snart ned
vi har kun alt for kort tid
så jeg håber du vil røre mig med din bløde stemme
smyger sig ganske let under huden i en talestrøm jeg ikke husker men aldrig aldrig vil glemme.


Lig i min seng eller sov på mit gulv
tag min krop på med omhu
varm mine øjne og blænd mit hjerte
så længe at jeg kan sove nu