Uden dig

Troede jeg skulle leve alene altid
Vel nok som resten af disse naive skabninger
Og hvorfor tro en straf så bred
Når ingen harme sket
Forhåbninger om skabninger
Jeg troede var for langt væk
Forhåbninger om disse
Disse lang i et væk

Denne kærlighed så stor
Fylder i mit liv
Min hverdags skrupler med glæde
Blot det ikke er for dig
Denne smerte
Men aldrig kunne du volde mig denne grund til trøst
Eller er du blot den eneste der kan

Men blot af disse
Er jeg sikker på
At du ikke dette med viljens magt ville påtvinge
Den på mig med viljens magt

Dette liv uden dig
Og dine ord som trøst
Mod alle verdeners
Ikke mindst for vores
Trøste mig imod
Ikke dette jeg ville overkomme

Uden dig