Der sad hun.

Der sad hun igen.
Så alene,
Så fortabt,
Så ensom i kulden.
Svigtet igen.
Håbet var forsvundet.
Mørket omkring hende,
Var ikke så mørkt,
Som mørket i hendes sind.
Der sad hun.
Alene i kulden,
Forgrædt og bange.
Hvorfor var hun her?
Hvorfor skulle hun føle den smerte?
Ingen kærlighed,
Ingen der holder af hende.
Der sad hun.
Fortabt på den kolde sten,
Stirrede ud i luften.
Tiden var gået i stå.
Hun så intet,
Og hørte intet.
Der sad hun.
Med blodige håndled.
Lyset var kommet,
Kommet for at hente hende,
Til den bedre verden,
Så hun kunne få håbet tilbage,
Så hun kunne leve et liv,
Med glæde og kærlighed.