Det er sket.

Nu er det sket. Jeg har mødt dig. Det er snart længe siden, men fra jeg så dig første gang, har jeg vidst, at det var dig jeg ville have. I den tid der er gået, har vi krammet, kysset, jeg har kysset dig overalt. På din mund, din hals, dine ører, dine ben, din mave, din smukke navle og dine fantastiske bryster. Du har fortalt mig, at du er forelsket i mig. Men jeg tror dig ikke helt så meget mere. For du vil ikke gå fra din kæreste. Jeg får kvalme og bliver grebet af desperation, når jeg tænker på dig og ham sammen. Det er som at få en stukket en issyl ind i mit hjerte. Vidste du det? Ved du hvad du gør ved mig? Er det bare dit eget behov for bekræftelse der helt og aldeles tager magten fra dig, så du slet ikke tænker på hvad det er du gør ved mig? Det gør så ondt. Helt ind i min sjæl. Der er ikke noget sted jeg kan flygte til, for at få fred. Vi går i klasse sammen og jeg skal se dig, hver dag, de næste 3½ år.Jeg tænker på dig konstant. Der går ikke et minut, hvor du ikke er i mine tanker. Jeg har prøvet at glemme dig. Jeg har set mig om efter andre, men jeg får ikke andet end en tom fornemmelse, når jeg ser på andre kvinder. For det er dig jeg vil have. Ingen anden, ingen mere end dig. Du er så smuk. Så smuk, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg vil så gerne tale med dig, men det virker så ufatteligt akavet. Er du virkeligt forelsket i mig, som du sagde, eller sagde du det bare, for at holde fast i mig og den bekræftelse du gerne vil have? Jeg håber på, at jeg en morgen vågner op, vender mig om og opdager, at du ligger der, ved siden af mig. Jeg vil føle mig som verdens heldigste mand. Bare tanken giver mig gåsehud. Du er så smuk. Jeg har sagt til dig, at jeg ikke kan forestille mig noget mere fantastisk, end at vågne op ved siden af dig om morgenen. Mon du overhovedet tænker på mig, når vi ikke ses? Det siger du, at du gør. At du har ligget søvnløs om natten, når du har tænkt på mig. At det giver et gib i dig, når jeg træder ind i klassen. Men er det sandt? Du siger, at det går godt mellem dig og kæresten igen. Mon du nogensinde går fra ham? Jeg ved det ikke. Jeg håber det, dybt i mit hjerte, for du er så dejlig. Du er så dejlig, at du ikke ønsker at såre nogen. Ikke mig, ikke din kæreste. Men i al din angst for at såre, er det lige præcis det du gør. Du sårer ham, ved, gang på gang, at være sammen med mig og du sårer mig så dybt ved at blive sammen med ham. Vælg, og hold op med at såre...
Du er i mit hjerte. Altid...