Så fortabt ..

Lydløse tårer triller ned af mine kinder ..
Det gør mig ked af det når jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ..
Jeg kan ikke finde en vej til dig ..
Du vriker så fjern ..
Men alligevel er du her ..
Jeg vil så gerne gøre det du vil have ..
Vil så gerne gøre dig glad ..
Men jeg ved ikke hvordan jeg kan være perfekt ..
Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg kun er et menneske, men dine store tavse krav gør mig fortabt ..
Hvad skal jeg gøre ?
Jeg ønsker jo kun at du skal være glad for mig ..
At du en dag kan sige at du er stolt af mig !
Hvornår ved jeg hvad jeg skal gøre når du ikke siger noget ?
Hvis blot jeg vidste hvordan du ville have jeg skulle være, ville jeg ikke være så fortabt !!