Lukkede øjne

når jeg lukker mine øjne
ser jeg i nattens kulde, et rosenbed –
vis skønhed er domineret af nattens ubarmhjertige torne
torne skabt til at få mareridt til at bløde som vandfald

som et smadret spejl ligger mit hjerte på bunden af havet
midt i al angsten
fødes mine mareridt
små frø inde i mit sind
vokser til store bedårende solsikker
som smertefuldt borer sig gennem mit hjerte
efter en smule lys

angsten svøber mig ind i sine i kolde klæder
på min buldrende brystkasse hviler min kolde hånd
et sanseløst sekund overvælder natten
mens jeg i mine mareridt får en befriende pause

min medtagede stemme skriger
min rystende krop mangler et trygt sted at hvile
mine afstumpede fingre leder efter en kontakt at tænde for lyset på

når jeg lukker mine øjne
fyldes min krop med tomhed
angstens tomhed
et hav skabt af min frygt
skyller ind mod bredden
for at oversvømme mine drømme