Jeg stod i bussen engang, og mødte en dreng fra lang afstand.
Han så, så godt ud at jeg ikke engang kunne logge ham ud.
Jeg stod af, og gik min vej, kiggede tilbage, mod mig var han på vej.
Jeg grinede og ku' ik' lade være, så sagde han ''hvad er der''?
Jeg stod og vidste ik hvad jeg sQ sige, indtil han sagde dit nr vil du sikkert give?!
Dig vil jeg aldrig glemme, for mig er du nu ligesom et minde.
du er mit liv, og alt, tænker sq på dig konstant, men desværre stod de problemer os nær, så vi var nødt til at ikke snakke med hinanden mere :(
Skrevet d.
11. oktober 2004, 21:57
×
1
×
0
×
1