Skære

af Frk-Anonym

Sidder på gulvet. Det er koldt.
Får gåsehud - hårene på arme og lår rejser sig. Kigger på mig selv. Kigger på min krop - for tynd, for bleg, for grim. Kan ikke se noget flot.
Føler mig forladt, føler mig ensom. Mærker stille gråden i mine øjne, angsten i min krop, lysten til at skrige. Har stadig bladet i hånden. Mærker blodet sive ned over mit håndled og videre ned på gulvet. Kan stadig mærke smerten, stadig hører skriget. Tankerne kører rundt. Er det virkelig det som skal løse mine problemer? Slippet bladet. Ligger en klud hen over. Lukker øjnene og tænker ligeså stille tilbage. Tilbage til den tid hvor jeg var glad - var glad for livet, glad for mig selv, glad over at blive elsket. Kommer den følelse nogen sinde tilbage?

af Hopeless d. 3. november 2004, 10:26

Det var dog vildt .præcis som jeg føler det. man skulle tro a det var mig der blev talt om .
det er et meget . ved ikk . flot skrevet digt .. meget.

af Mich d. 26. november 2004, 10:10

Ubehageligt.... har skrevet et digt der minder utrolig meget om det. Det er virkelig flot skrevet.

Og tak for dine kommentarer til mine to noveller... tusind tak!

af Hejhejhej d. 1. december 2004, 20:42

Hvad gør man når man føler sådan? Kommer man til at elske igen?
Digtet passer rigtig godt til hvordan jeg har det nu, efter kæresten har slået op!
Kan hele tiden mærke tårerne er lige inde bag ved :(

Kommer det tilbage alt det gode? Kommer man til at elske igen? Bliver man elsket igen? Hvorfor er det så uretfærdigt :(

af Citroy d. 1. februar 2006, 20:55

Et rigtig godt digt, jeg har det præcis sådan nu.. det eneste jeg ville ændre var slutningen, efter kærligheden og har mistet den man elsker, tænker jeg: jeg føler aldrig kærligheden igen.

af Suicidal-Tendenc d. 12. februar 2006, 13:49

Virkelig flot skrevet. Det må jeg sige, godt formuleret. Det digt forklarer meget godt hvordan jeg har det. Men ka se jeg ik er den eneste.