Til dig min ven

Stille triller en tåre ned af min kind, rammer bordet, flere følger stille efter. Imens sænker mørket sig over mit sind og jeg kan mærke at helvede truer forude, er både bange og angst for hvad som der vil ske.
Jeg flytter mit fokus til hvorfor jeg er ked af det, jo jeg har æret singel i lang tid nu, og det såre mig mere og mere at høre om piger og deres kærester. Hver gang en pige nævner ordet min kæreste stikker det i mit hjerte. Fordi jeg savner det at elske og at blive elsket så meget at jeg er meget nede over det for tiden. Der kom dog forleden et meget stort lyspunkt for mig, jeg mødte en pige som virkelig har et godt hjerte. Imens andre piger giver udtryk for væmmelse eller afsky når jeg passere dem. Kan jeg ligesom ane at dybt inde i hendes hjerte er hun meget glad for mig, hun føler sig tryg i min verden. Og når hun kigger på mig kan jeg ane, et strejf af kærlighed til mig fra hendes hjerte. Og jeg tror at vi begge har samme frygt, nemlig at mit liv blot ville blive endnu værre hvis vi gav hinanden mere end vi giver hinanden nu.
Men suk hvorfor skal jeg altid ramle hovedet imod en mur, når jeg endelig finder kærligheden, det gør ondt og er ikke rart. Blot skal jeg huske på en ting. Intet er umuligt for den som har viljen i hjertet.

Til den som dette skrevet til, du sagde forleden at jeg ikke skulle lægge op til dig, da du så ville skubbe mig fra dig. Dette vil jeg for alt i verden ikke have sker, men du skal vide at du altid vil bo et sted i mit hjerte. Fordi en ven som dig skal man lede efter, du har et godt hjerte og et sind som tiltaler mig meget. Og venskab med mig ja det har du min kære.

Men lov mig at ligegyldigt hvad der sker så husk på at intet er umuligt for den som har viljen i hjertet.

Kærlig hilsen

Ravnen