Håb

Du er en styrke for min sjæl,
Men du er samtidig min akilleshæl.
Sådan føles det i denne tid,
Hvor jeg til kærligheden sætter lid.

For kærligheden kan ikke vinde,
Så længe du en anden har i sinde.
Derfor er jeg draget bort,
Men håber at det kun bliver kort.

Det er godt i sydens varme,
For solen brænder væk min harme.
Og til det store vand jeg må ty,
For at blive renset og født på ny.

Dette og mere skal der til,
Før jeg i spejlet kan se mig vil.
En mand vil atter fødes,
Efter jeg med den onde har brødes.

Så når du i din fremtid vil spå,
Vil jeg som fugl Phønix genopstå.
Hvor jeg ikke vil prøve at tvinge,
Dig til at flyve med på min vinge.