I hukommelse

Før tvivlen besøgte os
Og bankede på vores dør
Kærligheden forsvandt
Den delte vores veje
Den blæste bort med luften
Den blev i hukommelsen
Den døde ude fra, men den levede
Inde i os
Vi prøvede at glemme denne luft
Og dens lidelser
Men da luften blæste hen mod os vendte vi igen mod luftens vinger
Vi græd, og vi blev glade igen
Men vi kunne ikke glemme dens specielle smag
Vi sagde at vi skulle dræbe vores følelser
Men det var kun et trøst
Vi sagde at vi aldrig kunne leve uden dem

Men tiden lærte os at komme over luften
Men den lærte os ikke at glemme dem vi delte det smukkeste følelse med
Men har dem i baggrunden som
Landets historie
En datid af vores liv.