Jeg var som alle de andre piger
Groede som en anemone i haven.
Jeg drømte om et rigtig, et langt eventyr
Et eventyr som Romeo og Julie
Den bløde luft var som en maske
Der skjulte sandheden
Luften var et skuespil
Tiden og nætterne lod ensomhed og angst
Farve min væg gul
Fik mig til at drukne i et mørkt hav.
Roserne og anemonerne generede sig for
At komme hen til mig
Men den luft som jeg en dag fandt så vidunderlig
Blev til blæst og lyn og slog mit hjerte itu med sit sværd
Men en dag da jeg vågnede op
opdagede jeg at luften som kom i december
forsvandt som et pust i september
Skrevet d.
16. august 2004, 19:45
×
0
×
0
×
0