Dette digt er oprindelig skrevet den 26. Maj 2004 i jeg-form og den 28. Maj i vi-form...
Nu ved jeg
det er slut
Nu ved jeg
det er nok
Jeg har kæmpet
Jeg har tænkt
Jeg har elsket
Jeg har savnet
Jeg har gjort
alt jeg har
følt var i
min magt
Jeg kan ikke
kæmpe mere
vi er for
forskellige
Jeg har
set fortiden
med glæde
og sorg
Jeg har
levet i nutiden
og taget det
svære valg
For fremtiden
som vil komme
den tror jeg
ikke på
Så meget
er hændt
i vores
tid sammen
Du elsker
jeg elsker
men sammen
kan vi ikke
Vi er
for forskellige
og ønsker ikke
det samme
Vi elsker hinanden
men kærlighed er
ikke altid nok
og ikke for os
Nå nu vi går
hver sin vej
ved jeg at der er
ingen vej tilbage
Farvel
min elskede
nu er du blot
min ven
Du vil altid
være i mit hjerte
på din egen
specielle plads
Glem aldrig mig
og glem aldrig
at jeg
elskede/elsker dig
Nu ved vi
det er slut
Nu ved vi
det er nok
Vi har kæmpet
Vi har tænkt
Vi har elsket
Vi har savnet
Vi har gjort
alt vi har
følt var i
vores magt
Vi kan ikke
kæmpe mere
vi er for
forskellige
Vi har
set fortiden
med glæde
og sorg
Vi har
levet i nutiden
og taget det
svære valg
For fremtiden
som vil komme
den tror vi
ikke på
Så meget
er hændt
i vores
tid sammen
Du elsker
jeg elsker
men sammen
kan vi ikke
Vi er
for forskellige
og ønsker ikke
det samme
Vi elsker hinanden
men kærlighed er
ikke altid nok
og ikke for os
Nå nu vi går
hver sin vej
ved vi at der er
ingen vej tilbage
Farvel
min elskede
nu er vi
blot venner
Vi vil altid være
i hinandens hjerter
på vores egne
specielle plads
Glem aldrig mig
og glem aldrig
at jeg
elskede/elsker dig
Skrevet d.
2. juni 2004, 18:12
×
0
×
0
×
0