Gløden

Glød’n i vores kærlighed gik ud.
Glimtet i dine øjne forsvandt med ét.
Jeg husker da du smed mig ud,
På trods af at jeg havde bedt

Bedt dig om at tilgive mig
Og været nede på mine knæ.
Men uden nåde afviste du mig
Og behandlede mig som et fæ.

Hvad skete der med flammens gnist?
Hvad blev der af den sidste glød?
Jeg synes virk’lig det er trist.
At vores kærlighed er død.

Hvor skal jeg nu gå hen i verden?
Hvor skal jeg finde ro inde i mig selv?
Jeg vil bare lindre smerten
Mens jeg drikker tiden ihjel.

Hvad skete der med flammens gnist?
Hvad blev der af den sidste glød?
Jeg synes virk’lig det er trist.
At vores kærlighed er død.

Håbet det døde da du forsvandt.
Samme tid som dig forsvandt min kærlighed.
Den skønne tid du tryllebandt
Mig med en evig ærlighed.

Hvad skete der med flammens gnist?
Hvad blev der af den sidste glød?
Jeg synes virk’lig det er trist.
At vores kærlighed er død.