Uopnåelig

Det er svært så snart han smiler eller kigger på mig. Det charmerende smil og de flotte øjne. Det er bare ærgeligt det kun er en drøm. En drøm jeg for alt i verden ville have til at gå i opfyldelse.

Lad os kalde ham X. X er 2 år ældre end mig. Vi har først lært ham at kende i år. Vi har mødtes i byen et par gange og snakket sammen flere gange. Det bliver bare aldrig mere. Han er så sød og nede på jorden, og det er jeg faldet pladask for. Men han viser mig bare ikke mere end venlighed.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Han stopper snart på skolen, og skal til en masse studenterfester. Jeg kan bare ikke klare tanken om at jeg aldrig får ham. Mange siger jeg bare burde vise ham det bedre. Men hvad hvis jeg får nej? Jeg ville ikke kunne bære det. På den anden side fortryder jeg nok en dag jeg aldrig sagde noget til ham. Men hvad hvis jeg ikke er god nok til ham?

Hvad skal jeg gøre??

Kærlighed er fandme godt nok svært. Men kærligheden er der først når du får den gengældt...