Væk fra tingene

Jeg var oppe på mit værelse og pakke noget tøj sammen,jeg kunne endu ikke fatte at mit værste marderit var gået i gang.Pludselig lyder en stemme nedefra "kom nu Ann-Kathrine"
Jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne at proppe mine hygge/trøstebamser ned i sækken,gav min far et ordenligt knus og satte mig ind i bilen der stod og ventede på mig.Jeg var træt men kunne ikke falde i søvn selvom at jeg prøvede.Så jeg kiggede ud af vinduet,på øen jeg var født og opvokset på.Jeg var bange,bange for at jeg aldrig skulle se mine forældre og min hjemø igen.Jeg trykkede mig ind mod min mor der var med i bilen,jeg skælvede over hele kroppen og så kom tårerne væltende ud af øjnene.Min lillesøster lå bare og sov indtil vi var i Viborg,byen jeg skulle bo i fra det minut,det sekund jeg kom ind i den.
Da jeg kom ind i gården til Nørresø Børne Pension,greb jeg straks min mors hånd og knyttede den sammen med min.
Da jeg kom ind i huset viste det sig at der lige havede været aftensmad og der nu skulle være dessert:jordbærgrød.
Da jeg havede spist jordbærgrøden,fik jeg af vide at jeg skulle blive siddene ved bordet,så det gjorde jeg.Så sagde en af de voksne til børnene at de en af gangen skulle sige deres navne,og en efter en sagde de deres navne:Elisabeth,Michelle.A,Michelle.S,
Sandie.Daniel,Christina.B,Christina.K og Ole.
Jeg fik også de fleste af husets regler fortalt af sandie(også kendt som sandie16)Også lagde jeg mig derefter til at sove,selvom at det var svært,jeg tænkte hele tiden på mine forældre og søskende.Da det blev morgen igen fik jeg at vide af en af de voksne at jeg godt måtte sætte mig ved computeren og spille på internettet.Men der var et problem:Jeg havde aldrig selv siddet ved en computer og sagde det til den voksne.Den voksne viste mig hvordan jeg skulle slukke og tænde computeren,det med at gå ind på siderne lærte jeg af mig selv.De første 3-4 uger ringede min mor til mig hver dag,men så lavede vi en ordning om at min mor ringede til mig hver anden dag.Og jeg fik tit breve fra mine venner på min gamle skole.(Men nu skriver de ikke længere)Efter 2 måneder fandt de en skole og et sted hvor jeg kunne fortsætte min præst(jeg fik ikke fortalt at jeg gik til præst på min gamle skole.)Og nu er jeg blevet utroligt gode venner med dem fra Nørresø Børne Pension.Det var første gang at jeg fik rigtige venner.(Jeg var blevet mobbet siden at jeg gik i børnehaveklassse,så jeg mistede min selvtillid)Så jeg græd af lykke da de sagde at de gerne ville blive mine venner.Så nu er vi som en stor familie,og hjælper hinanden når vi har brug for det.Og hver eneste dag glæder jeg mig til at komme hjem fra skole hjem til min "familie".Jeg besøger min lillesøster hver tirsdag henne på Hald Ege Instutionen(1 km fra hvor jeg går i skole.)Og så sidder vi og hygger os og snakker om hvad der er sket i løbet af ugen,det er sjovt.

SLUT
Hilsen Ann-Kathrine
Ps.Denne historie er sand.