Min dreng

Jeg har aldrig været så nervøs før, vi skal mødes nede på stranden kl 20.00, og nu er kl. 19.45... Vi mødtes til en fælles vens fest i går, og han spurgte om vi ikke skulle gå en tur sammen i dag. Han var så sød, og flot. Og nu er det så tæt på, og jeg er ved at dø af spænding!
Jeg smider håndklædet, og finder noget sommertæj frem.Gad vide om hans synes at jeg er flot nok ? han virkede som om han kunne li mig i går, og så kan det vel være lige meget om farverne ikke passer sammen.
5 endnu, så går jeg. Jeg sprøjter parfume ud over mig selv, nægter at lugte a sved.
Solen står lavt på himelen, og og jeg skynder mig at gå ned af trappen mod strandkanten.
Der står han, men hænderne i de lyse hørbukser. han vender sig mod mig, og smiler. Han er SÅ sød..
Jeg hopper ned over det sidste trin, over mod ham.
Vi snakker lidt mens vi går hen af stranden.
"Jeg kan virkelig godt lide dig, Maria!" Han standser op foran mig og holder mig rundt om livet.
"Jeg kan virkelig os godt lide dig" For jeg fremstammet.
Han kysser mig så blidt, og jeg bliver helt varm inden i.
Kyssene bliver hedere og hedere, og jeg bliver helt varm inden i. Jeg havde aldrig prøvet noget lignene. Jeg var jomfru, men alligevel ikke nervøs, han var så blid og kærlig. Det var tydeligt at han havde prøvet det før.
Han tog blidt min tynde sommerbluse af mig, og mine bryster strutter, og min brystvorter bliver stive af den kølige sommerluft.
Han lægger mig forsigtigt på sandet, og sig selv ovenpå. Han trænger ind i mig, og begæret vokser, og bliver tilfredstillet mens han stønner.
Vi går hånd i hånd over stranden og han kysser mig blidt og efterlader mig i min døråbning, varm og forelsket.
"Jeg ringer" Han vender sig og går videre.
Jeg er let som en fjer, det var første gang, og det var med en jeg kanp nok kendte. Men det føles skønt.
Et par uger efter den hede sex på stranden, er jeg på vej hen til Lars på min gamle damecykel ,den larmer, men jeg er stadig i en lykkerus, at jeg ikke bliver pinlig over det, når der kommer en flok tøser forbi, og kigger hånligt efter mig.
Jeg smider cyklen på fortovet og skynder mig hen til hans hoveddør.
Jeg skal ikke ringe på har han sagt, for jeg er altid velkommen, og desuden er der ingen i huset der kan høre klokken.
Jeg hopper ud af skoene, og trisser hen til hans værelsesdør. Åbner den forsigtigt.
Mit hjerte splintredes i 100 stykker, og tårerne presser sig på. Han ligger der i sengen og har gang i en eller anden langhåret blondine.
Han vender hovedet og kigger på mig. Skynder sig væk fra hende og den klassiske kommentar fortoner sig i rummet: "Hun betyder ikke noget"
jeg vender mig om og løber ud i gangen med hånden for munden og forsøger at kvæle en hulken.
Hvordan kunne han gøre det? var jeg ikke god nok ?
For første gang i mit liv har jeg følt mig betydningsfuld. Og for første gang har jeg været lykkelig.

Intet kunne trøste mig, ingengang min bedste veninde, som ellers prøvede ihærdigt med chokolade og fede film. Intet kunne trøste, tårerne kom og kom, og jeg var utrøstelig. Mit liv var ødelagt, hvad skal jeg gøre ? Der er ingenting jeg har lyst til, jeg har bar lyst til at dø!

Men med tiden heales alle sår, og jeg kom videre.